tirsdag den 27. oktober 2009

En lille Gaby rejste ...

Nu er det allerede halvanden uger siden at Gaby tog af sted på sin verdensrejse. Hun skal være væk i 5 måneder. P.t. er hun i Sydafrika. Hun startede i Cape Town og er nu på en bustur langs kysten mod Port Elizabeth og Durban. Hun har været på hvalsafari og har svømmet med hajer og i dag har hun lavet verdens højeste elastikspring - 216m frit fald. Michael talte med hende lige efter springet og hun var meget begejstret :D).
På hundefronten sker der ikke så meget p.t. Vi passer vores træning og Tasja og jeg er startet med agility på et begynderhold - jeg har jo aldrig løbet ag før og Tasja ska ikke springe alt for højt. Puha - det er hårdt, når hunden ved hvad den skal og mor her står i vejen for den.
Tasja og jeg har været til rally i Herfølge den 25.10. (støttearrangement for LP-landsholdet) - en meget flot arrangeret prøve i flotte omgivelser. Vi fik 82 point, så der et godt stykke vej til de 95 point et cert kræver. Vi må bare prøve igen.