mandag den 9. november 2009

Dyrlæge, sandslotte og nyt fra Gaby

I tirsdags var Tasja og jeg til kontrol hos dyrlæge Maja Guldborg. Tasjas rygsøjle er blevet fuld bevægelig igen og hun må nu løbe agility igen uden indskrænkninger, bare vi passer hendes øvelser. Jeg har tilmeldt os til et begynderkursus og det er fantastisk at se hvordan Tasja nyder træningen.
Hjemme igen efter turen til Haslev gik jeg en tur med T&T og trænede med Topsy - Tasja skulle hvile sig resten af dagen. Så tog jeg nogle timer på arbejde (dejlig med flextid og afspadsering). Hjemme igen åbnede jeg døren til stuen og blev straks mindet om Mariannes blogindlæg omkring oliesheiker og fedtmuler :), dog med den forskel at T&T havde bygget sandslotte med deres Vital Animin. Da jeg forlod dem, stod bøtten som altid på sin plads bagerst på køkkenbordet. Jeg går ud fra at Tasjsa kedede sig og gik på opdagelse i køkkenet. Hun havde båret bøtten (den var næsten fyldt og vejede omkring 2kg) i hanken hen til sin sækkestol og derefter omhyggeligt fjernet låget - udover nogle tændaftryk kunne man ingenting se og låget kunne sættes på bøtten igen og lukker stadigvæk helt tæt. Jeg er næsten helt sikkert på at det var Tasjas værk, da Topsys "lågfjernelsesteknik" ikke er særlig godt (vi har ikke opmuntret hende til at øve sig!). Nå, men jeg gik så i gang med at skrabe "sandet" sammen på tæppet og op i bøtten igen. Gudskelov havde de ikke spist alt for meget, så vi slap for forstoppelse og dårlig mave.

Gaby ser ud til at nyde sin rejse - hun har haft nogle dejlige uger i Sydafrika og er nu på vej til Cancun i Mexiko. Følg med på hendes blog: