fredag den 27. marts 2009

Tasja og Topsy











Tasja har akzepteret Topsy og de leger meget sammen. Når de løber løst på marken går det over stok og sten.
Topsy er ved at lære at gå i snor, hun er utrolig dygtig til at vikle sig ind i den. Vi er startet til hvalpetræning hos OES'erne og snart starter vi også hvalpetræning hos Johanna Allanach. Det glæder vi os meget til.
P.t. træner vi mest opmærkspmhed, kom, have halsbånd på og gå i snor. Desuden er vi begyndt med negleklippetræning, som det blev beskrevet i februarnummeret af Hund og træning.









mandag den 23. marts 2009

Topsy og Tasja

Topsy flyttede ind den 21.03.09. Vi hentede hende i Sorø kl. 11 og kørte så en lille tur til Glumsø får at besøge Enid Hald fra Kennel Stensedal, som er opdrætter til Topsys far og hendes morfar. Topsy var helt ud af sig selv og skreg hele vejen, selv om jeg havde hende på skødet og prøvede at berolige hende. Hun stoppede først, hvor hun kom ud af bilen og fik lov til at gå rund og snuse, selv om hun syntes at halsbændet var noget underlig noget som kunne kradses væk :o). Men hun fik hilst på Enid og hendes søn Nisser og efter lidt snak kørte vi så videre til Allerød. Topsy faldt ret hurtig i søvn og sov det meste af tiden - dejlig.
Alexander (vores søn) var sammen med kæresten Sara kommet hjem for at hilse på Topsy - de var begge to betaget af den lille uldtot.
Gaby og Tasja var til ag-stævne i Malmø - det var deres første stævne efter den lange skadespause. Til trods for at de blev disket i begge løb, var Gaby meget tilfreds, da Tasja hørte efter kommandoerne, blev liggende i starten, tog alle felter og sprang fint. Det bedste var at Tasja ikke haltede den mindste smule - så nu tror vi virkelig på at hun er kommet over skaden.
Vi havde det arrangeret sådan at Tasja og Topsy mødte hinanden på grasplænen foran huset - de snusede til hinanden og der var ingen problemer.
Den første aften havde Tasja en "sikkerhedszone" på omkring en halv meter omkring sig - hun brummede når Topsy kom for tæt på og Topsy gik pænt lidt længere væk. I går var zonen skrumpet til omkring 15 cm og i dag har de leget sammen i haven og bagefter i stuen.
Vi havde Topsy med til vores søndagstræning, hvor hun hilste pænt på Kenzo, Milan og Hodja, gik lidt rundt på fodboldbanen og var meget optaget af alt omkring sig. Hun havde slet ikke tid til at gøre sig rent, det gjorde hun først på vej hjem i buret.
Søndag eftermiddag tog Gaby og jeg dem begge med på en tur i skoven. Det var morsomt at se hvordan Topsy løb efter Tasja - hun havde slet ikke tid til at klø sig. Hun blev båret en stor del af turen, men fik hver gang ny energi når hun måtte løbe efter Tasja igen :o). Bagefter var hun bare så træt at hun fik sig en lang eftermiddagslur.
I nat vågnede hun til gengæld mange gange og vækkede Gaby, som tager sig af hende om natten - nu ved Gaby hvordan det er at have en baby :o))

søndag den 15. marts 2009

Søndagstur til Sorø og lidt mere.


Atter en gang gik søndagsturen til Sorø - vi skulle besøge Topsy. Især Michael var meget spændt, da det var 14 dage siden han sidst havde set hende. Sikke stor hun og de andre er blevet - de ligner mere og mere "rigtige" hunde!

Hvalpene blev i løbet af ugen hvalpetestet, chippet, øjenlyst, sundhedschecket og vaccineret - alt var i den skønneste orden, så nu kender vi også Topsys stambogsnavn: Border Team's Chasing A Dream.

Tasja fik lov at hilse på Topsy - det gik meget fint og meget bedre end jeg havde turdet at håbe! På billedet ses en meget træt Topsy efter at hun har hilst på støresøsteren.

Gaby har været på ag-instruktørkursus hos DKK i Solrød, hun synes at det var meget spændende. Kurset sluttede så tilpas at vi kunne samle hende op på vej hjem. Det var rigtig dejligt, da pigerne så også nåede til agility træning.

Nu har vi fået en meget træt Tasja hjem, det var nok anstrengende at hilse på lillesøster og bagefter at løbe agility :o).


torsdag den 12. marts 2009

Og det blev: Topsy

Jeps! Nu er det endelig valg truffet og det bliver den "sorte tæve med naughty spots" som Johanna døbte hende i hvalpebeskrivelsen. Vi har besluttet at hun skal hedde "Topsy" - mange navne har været overvejet og er blevet forkastet, men nu er det afgjort.
Nu tæller vi dagene til vi endelig kan hente hende og vi kan næsten ikke vente!
Godt at man kan bruge tiden på med at købe det nødvendige udstyr!

onsdag den 4. marts 2009

Siden sidst

Der er sket meget siden vores sidste indlæg her på bloggen.
Det ser ud om om Tajs endelig er kommet over sin skade med hjælp af Marianna og Lone. Med hjælp af termograferingen blev alle små skævheder i Tasjas ryg og skuldre afsløret og rettet. Pigerne er nu i gang med genoptræningen og kan forhåbentlig snart deltage i stævner igen.
Desværre har vi lige opdaget at Tasja højst sandsynligvis er blevet inficeret med ræveskab - behandlingen er blevet sat i gang - så vi håber det bedste.

Tasja blev udstillet på BC - Udstillingen i Sorø og blev nr. 4 tæve i Åben klasse med Excellent - desværre synes dommeren at hun var lidt for tyk :o).

Bagefter var vi op i LP3 - det lykkedes os endelig at bestå med en 3. pr. - men jeg var nu ret tilfreds når man ser bort fra stillingsskift hvor vi fik 0, fri ved fod og næseprøve hvor vi fik 5,5 - de andre øvelser gik rimelig godt.

Ugen efter var vi på weekendkursus i LP med Helle Damkjær - stedet var Lyngholms Landsted - et yderst professionelt og velorganiseret kursus.

Vi har egentlig gerne ville have hvælpe efter Tasja, men har droppet det dels pga. hendes skade og dels pga. hendes alder. Derfor har jeg i et stykke tid været på udkig efter en hvalp og har så fundet den hos kennel Border Team (Inge-Lise og Erik Ussing). De har p.t. hvalpe efter Amy og Spooky (som er Tasjas halvbror fra mor Daisys 1. kuld) - så det bliver jo lidt i familien.
P.t. er vi i gang med at finde et navn til "Lillepigen" - det er sværere at blive enig om et passende navn til hvalpen end dengang vi skulle finde et navn til vores børn :o))

"Lillepigen" flytter ind den 21. marts