tirsdag den 17. maj 2011

agility debut står for døren

Så er det på tide at jeg får fingeren ud og uploader de få videoer jeg har, hvor Loppen og jeg træner. Jeg har ikke fået trænet voldsomt meget pga. nyt studie, en meget lang offentlig transport tid, nu når Loppen bor hos mine forældre, mm. Men jeg har meldt mig til stævne i Hillerød, så har en smule travlt, da hun stadig lige skal lære slalom uden buer, vippen og hjulet. Tiden må vise om jeg kan nå det, da jeg også står overfor flytning og anatomi eksamen.


Men altså hun gør det jo meget godt, alt taget i betragtning så jeg skal bare lige spænde ballerne de næste 10 dage


Var på Jenny Damm kursus i starten af maj måned.








lægger flere ud sektioner ud senere

søndag den 8. maj 2011

Fantastisk weekend i Hillerød

I går og i dag var Tasja, Topsy og jeg til rallyprøverne ved DKK-stænvet i Hillerød. Selv om solen skinnede fra en blå, skyfri himmel begge dage var det på den stormomsuste højbane så kold at jeg (næsten ønskede at jeg havde taget en hue med :) og de korte bukser kom først frem søndag eftermiddag.
Topsy havde en helt forrygende weekend - i går vandt hun rally øvede med 100 point og rykkede dermed op i ekspert-klassen (noget hurtigere end jeg havde troet :)). I dag galt det så ekspert-klassen hvor hun fik 94 point (kun 1 point fra en pind) og blev nr. 4 på dagen. Lilly spurgte om jeg havde trænet hende på tid - i ærespladsen sad hun i 2.31 min (krav: 2.30) - men det er også den ævelse som vi ikke har trænet særlig meget.
I champion-klassen var Tasja i går den ene af de 2 hunde som bestod klassen. Frank havde lavet en monstersvær, men sjov og flydende bane. Hun endte på 2. pladsen med 72 point :). I dag var banen lidt lettere, så der var kamp til stregen. Tasja blev igen nr. 2, denne gang med 95 point. Begge dage vandt suveræne Thekla med Louisa som fører.
Jeg er bare så glad :)